Historien om Fælleshuset


Fællesskabet sejrede

(Artikel fra Århus Stiftstidende d. 3. juni 1987)»

"Almindelig" grundejerforening i Beder har med smukt resultat realiseret tanken om et fælleshus

Danmarks første fælleshus, opført af grundejerforeningen lang tid efter bebyggelsens huse var solgt og indflyttet, er en realitet.

Det ligger i Beder og er en arkitektonisk perle på 218 kvm., som 39 voksne og 38 børn netop har indviet. Men inden projektet kom så vidt, forgik en lang og sej kamp

Fælleshus, socialt samvær, måske fælles spisning og et økonomisk ansvar, der deles med andre, er begreber, der både i Beder og i andre grundejerforeninger kan udløse en lang og til tider bitter debat.

I dag er huset indviet af en enig forsamling af beboere, fællesskabet er blevet styrket og initiativet blomstrer til gavn for alle. Men i starten...

Med og uden fælleshus

Det hele begyndte med en drøm om en boligudstilling, der skulle markere Danske Arkitekters Landsforbunds 100 års jubiluæm. Denne drøm brast, en smuk sæbeboble, punkteret af økonomiske realiteter. Tilbage stod Sparekassen SDS med en grund, og efter nogen tøven lod pengeinstituttet arkitekterne Primdal & Weitling projektere 21 tæt-lave ejerboliger omkring stilleveje og grønne friarealer. Fælleshus blev der ikke råd til, men cirka 250 kvadratmeter grund blev afsat til formålet, hvis nu nogen senere...

Husene blev solgt i 1982-83. Til nogle familier, der gerne så fællesskabstanken fremmet, og fik at vide, at der skam lå et areal til formålet.

Og til andre, der absolut ikke ønskede noget sådant, og fik at vide, at det kunne der aldrig samles tilslutning til.

De flyttede

Det kunne der heller ikke.

Ved et første møde i 1984 måtte initiativtagerne konstatere, at 14 familier sagde ja til ideen. Andre tvivlede, og en gruppe sagde klart NEJ.

De havde købt et hus og havde hverken overskud, lyst eller penge til fælleshus og socialt samvær.

"Et fælleshus". Det må da reducerer værdien af vore boliger.

Sagde nogen. Men da initiativtagerne ikke gav op, men fortsatte med undersøgelse og information, valgte flere at flytte. Et af de gode salgsargumenter var bl.a. "at bebyggelsen skulle have et fælleshus"...

Og det fik den. Arkitekterne Gert Simonsen og Poul Bæk fra Tegnestuen i Århus blev kontaktet. I samarbejde med byggeudvalget blev de første skitser nedfældet, og inden projektet var færdigtegnet, havde samtlige 21 familier sagt ja tak til fælleshustanken. Efteråret 1986 blev det første spadestik taget, og for godt en uge siden var alt klar til indvielsen i en bebyggelse, der fejrede, at fællesskabet, initiativet og samhørighed blomstrer i Beder. Samtidig skiftede bebyggelsen navn fra "SDS-husene" til Midgården.

Huset har et meget smukt fælles rum med postmodernistisk søjle og buet loft, storkøkken, toilet og fjernsyns/børnerum samt hobbylokaler i kælderen.

Plads til private og fælles fester, ideer om fællesspisning, hobbyaktiviteter måske foredrag er blot nogle af de ideer, Midgårdens beboere vil afprøve.

Det hele kostede 1,1 million kroner - plus utallige møder. Hver enkell familie tog lån med sikkerhed i eget hus, og skal fremover betale netto 260 kroner om måneden plus 100 kroner til driften.